Thit Jensen: Havkatten i hyttefadet

Mange af os kender Thit Jensen fra hendes ældre dage, som bramfri dame med cigar, en havkat i hyttefadet, storproducent af historiske romaner og passioneret fortaler for frivilligt moderskab (det siges, at man i kølvandet på Thits foredrag rundt om i landet oplevede et markant fald i fødsler, ja, nærmest kunne indtegne hendes rute på Danmarkskortet efter børnetallene). Vi kender hende også som søster til den store forfatter Johannes V. Jensen, med hvem hun havde et smerteligt brud, der vakte skandale. Færre ved, at Thit Jensen som ung tilhørte en generation af skønlitterære kvindelige forfattere, der beskrev den nye moderne storbyvirkelighed i i begyndelsen af 1900 tallet. Og at hun gjorde det så godt, at mange kvinder (og mænd) den dag i dag kan finde hendes samtidsromaner relevante. Elisabeth Møller Jensen er mag.art. i nordisk sprog og litteratur, forfatter og tidligere direktør for Kvinfo.  Helt tilbage fra 1970’erne har hun beskæftiget sig med Thit Jensens forfatterskab, og vi taler om hvorfor det ikke er mere anerkendt, hvad der var Thit Jensens drivkraft og om hendes relevans i dag. Vært Liv Thomsen, tonemester Per Buhl Acs.

 

Her hviler Margrete 1. En af de største statsmænd i Nordens historie.

Margrete den 1. var en helt ekstraordinær kvinde og regent, der levede fra 1353 – 1412. I senmiddelalderen udrettede hun store politiske bedrifter, samlede Norden, skabte fred og velstand. Og hun ligger begravet i Roskilde Domkirke, i en stensarkofag, der oprindeligt havde den allerfornemste plads i kirken – foran højalteret Midt i det allerhelligste lå hun og modtog al den lovsang og forbøn for hendes sjæl.

Liv Thomsen interviewer Poul Grinder-Hansen i Roskilde Domkirke. Han er seniorforsker og museumsinspektør på Nationalmuseet, ekspert i middelalder og renæssance, og med udgangspunkt i gravmælet fortæller han om den store dronning og hendes sidste hvilested.

Se billeder af gravmælet på http://historieselskabet.dk/det-sidste-hvilested-for-danmarks-stoerste-regent-margrete-1/

 

 ‘Stadier på livets vej – en fortælling om Søren Kierkegaard’

Tegning: Tea Bendix

 

Den 5. maj 2013 fyldte Søren Kierkegaard 200 år. I den anledning skabte Liv Thomsen en fortælling om denne store tænker og forfatter. I seks programmer følger vi Kierkegaard fra fødsel til død og dykker ned i hans udvalgte værker og temaer. Vi møder en lang række førende forskere, der hjælper med at åbne Kierkegaards særlige univers op for lytterne. I det første program er vi på således på besøg hos forfatterne Peter Tudvad og Mathilde Walther Clark. Det skal blandt andet handle om en frygtelig familieforbandelse, om en far, der skaber en olding ud af sin søn og om begrebet ironi.

Teknikken stod Martin Rosbøll for og citater var indtalt af Jakob Thygesen

Lyt til program 1

 

Enten Eller er en af Danmarkshistoriens mest omdiskuterede bøger. Den udkom i 1843, og placerede én gang for alle Søren Kierkegaard på litterære parnas. Eller rettere: udenfor parnasset.

Tidens store smagsdommer Johan Ludvig Heiberg kaldte nemlig bogen for et ’monstrum’ og tog afstand fra dens udførlige beskrivelser af forførelse, nydelse og udsvævende liv.

Han og de andre godt femhundrede læsere af bogen havde også svært ved at abstrahere fra, at dens forfatter netop havde brudt forlovelsen med den yndige borgerdatter Regine Olsen.

En ganske uhørt ting at gøre i guldalderens Danmark.

De færreste bemærkede, at Kierkegaards budskab netop var, at man skal fravælge den overfladiske nydelse og i stedet vælge ansvaret og pligten.

Liv Thomsen fortsætter sin fortælling om Søren Kierkegaard og får denne gang hjælp af Joakim Garff og Pia Søltoft, begge fra Søren Kierkegaard Forskningscenter.  De fortæller blandt om Enten Ellers æstetiker og etiker.

Lyt til program 2

I en lang række bøger kredser Søren Kierkegaard om de helt store størrelser som angst, fortvivlelse, eksistens. Sammen med forfatter og filosof Peter Thielst bevæger Liv Thomsen sig helt ind i de mørkeste sider af mennesket og prøver at forstå, hvad Kierkegaard egentlig mener. I mange af hans værker benytter han sig endvidere af pseudonymer; en lang række tilbagevendende figurer, der udtrykker forskellige værdier og valg – eller mangel på samme.

Phd. studerende ved Søren Kierkegaard forskningscenteret Stine Zink Korsgaard fortæller om Kierkegaards litterære virkemidler, og vi får et indblik i, hvordan arbejdsnarkomanen Kierkegaard masseproducerede ord.

Lyt til program 3

1846 er et forfærdeligt år i Søren Kierkegaards liv.

Her indleder det satiriske tidskrift en smædekampagne mod den aparte filosof, der for altid ændrer hans forhold til sin hjemby og sine medmennesker.

Ærkekøbenhavneren, der elsker livet på gaderne, bliver udsat for hån, spot og latterliggørelse.

Liv Thomsen taler med filosof og forfatter Peter Tudvad om, hvad mobberiet har af konsekvenser, og går i dybden med Kierkegaards sære bog om kærlighed med leder af Søren Kierkegaard forskningscenter Pia Søltoft

Lyt til program 4

Danmark gennemlever store forandringer i 1840erne

Tivoli åbner, grundloven underskrives, verden bliver mindre.

Søren Kierkegaard betragter udviklingen med skepsis.

Han frygter massekulturen og demokratiet. Samtidig er han voldsomt optaget af kristendommen.

Sørine Gotfredsen uddyber Kierkegaards syn på den enkelte og på Gud, og Peter Thielst fortæller om Kierkegaard og eksistentialismen.

Lyt til program 5

I sine sidste leveår indlederSøren Kierkegaard en voldsom kamp mod den danske folkekirke og dens “levebrødspræster”.  Han raser mod det hykleri, der hersker i kirkerne,og bruger meget stærke vendinger mod f.eks. Grundtvig. Thomas Fauth Hansen er PhD studerende med fokus på det man kalder “kirkekampen” eller “kirkestormen”, og han perspektiverer den ældre Kierkegaards radikale religiøse budskaber.

Ironisk nok får Kierkegaard selv en folkekirkelig begravelse, der vækker skandale, og hvor hundredvis af københavnere siger farvel til geniet.

Lyt til program 6

 

 

Det næste kapitel med Klaus Lynggaard, det første møde

Misbrug, skattegæld, lungekræft. Men også masser af succes, passioner og årelange venskaber. Forfatter, kritiker og musiker Klaus Lynggaard har haft en tumultarisk tilværelse, hvor han har overskredet mange grænser og kæmpet store kampe. Igennem alle årene har musikken og litteraturen været hans faste følgesvende og lyspunkter. Vi tager med ham på en rejse fra den lykkelige barndom i ’Hørsholms røvhul’ over det Dan Turell’ske København i 1970erne til i dag, hvor han bor langt ude på landet med sit livs kærlighed, Anne Marie, og gadekrydset Tedda – otte kilometer fra sit barndomshjem.

Vært Liv Thomsen – blev sendt på Radio24/syv, 21 april, 2017

Det næste kapitel med Klaus Lynggaard, det andet møde

Forfatter, kritiker, musiker og gamle punker Klaus Lynggaard har altid betragtet sig selv som ’en John Lennon mand’ og har søgt de mørke steder i sindet og kunsten. Efter at have været dødssyg af kræft og kemoterapi opdagede han imidlertid Paul McCartneys optimistiske grundtone og kærlighed til livet.

Programmet blev sendt på Radio24/syv, 21 april 2017

Egtvedpigen: Bondepige, høvdingebrud eller/og tempeldanserinde?

Egtvedpigen: Bondepige, høvdingebrud eller/og tempeldanserinde?

I 1921 gøres et spektakulært fund i en gravhøj ved Egtved. En ung pige og et barn i en egekiste. Under ledelse af museumsinspektør Thomas Thomsen fragtes kisten til Nationalmuseet, og en omfattende undersøgelse og konservering går i gang. Nyeste forskning viser, at Egtvedpigen kom langvejs fra, men hvad betyder det, at hun var iført et snorreskørt og et bæltespænde og ikke havde underbukser på? Hvordan kan en særdeles nulevende mavedanserinde få indflydelse på studierne af et over 3000 år gammel lig? Var det muligt, at der var kvinder med stor religiøs og politisk betydning i bronzealderen? Og hvordan var sexlivet? Få svar på det og meget mere i Liv Thomsens samtale med Flemming Kaul, museumsinspektør på Nationalmuseet.