RE-ANIMATED af Jakob Kudsk Steensen er en af de største kunstoplevelser jeg har haft. Mindblowing!
Det kan opleves på Gentofte Hovedbibliotek indtil 14 februar og har høstet et hav af anmelderroser.
Det er et virtuelt reality-filmværk, der foregår på en stillehavsø ved Hawaii.
Iført VR-briller bliver man ført med på en vild, eksotisk rejse og mærker virkelig, hvad teknologien kan nu om dage.
Det er blevet sagt om Jakob Kudsk Steensen, at han som en anden digital gartner har indsamlet og plantet alverdens flora og fauna, som han ved hjælp af algoritmer har programmeret til at indtage og overtage øen.
Han har fokus på økosystemer, klimaforandringer og hvordan vi mennesker ellers griber ind i naturen, men på en eller anden måde skaber hans værker alligevel håb og glæde
Han siger selv at hans værker ikke er dystopiske, men faktisk meget romantiske
Jeg har interviewet ham i New York i begyndelsen af 2018 om hans værker, om teknologien og om fremtiden eller rettere: fremtiderne.
Dette er interviewet i fuld længde.