Tegning: Tea Bendix
Den 5. maj 2013 fyldte Søren Kierkegaard 200 år. I den anledning skabte Liv Thomsen en fortælling om denne store tænker og forfatter. I seks programmer følger vi Kierkegaard fra fødsel til død og dykker ned i hans udvalgte værker og temaer. Vi møder en lang række førende forskere, der hjælper med at åbne Kierkegaards særlige univers op for lytterne. I det første program er vi på således på besøg hos forfatterne Peter Tudvad og Mathilde Walther Clark. Det skal blandt andet handle om en frygtelig familieforbandelse, om en far, der skaber en olding ud af sin søn og om begrebet ironi.
Teknikken stod Martin Rosbøll for og citater var indtalt af Jakob Thygesen
Enten Eller er en af Danmarkshistoriens mest omdiskuterede bøger. Den udkom i 1843, og placerede én gang for alle Søren Kierkegaard på litterære parnas. Eller rettere: udenfor parnasset.
Tidens store smagsdommer Johan Ludvig Heiberg kaldte nemlig bogen for et ’monstrum’ og tog afstand fra dens udførlige beskrivelser af forførelse, nydelse og udsvævende liv.
Han og de andre godt femhundrede læsere af bogen havde også svært ved at abstrahere fra, at dens forfatter netop havde brudt forlovelsen med den yndige borgerdatter Regine Olsen.
En ganske uhørt ting at gøre i guldalderens Danmark.
De færreste bemærkede, at Kierkegaards budskab netop var, at man skal fravælge den overfladiske nydelse og i stedet vælge ansvaret og pligten.
Liv Thomsen fortsætter sin fortælling om Søren Kierkegaard og får denne gang hjælp af Joakim Garff og Pia Søltoft, begge fra Søren Kierkegaard Forskningscenter. De fortæller blandt om Enten Ellers æstetiker og etiker.
I en lang række bøger kredser Søren Kierkegaard om de helt store størrelser som angst, fortvivlelse, eksistens. Sammen med forfatter og filosof Peter Thielst bevæger Liv Thomsen sig helt ind i de mørkeste sider af mennesket og prøver at forstå, hvad Kierkegaard egentlig mener. I mange af hans værker benytter han sig endvidere af pseudonymer; en lang række tilbagevendende figurer, der udtrykker forskellige værdier og valg – eller mangel på samme.
Phd. studerende ved Søren Kierkegaard forskningscenteret Stine Zink Korsgaard fortæller om Kierkegaards litterære virkemidler, og vi får et indblik i, hvordan arbejdsnarkomanen Kierkegaard masseproducerede ord.
1846 er et forfærdeligt år i Søren Kierkegaards liv.
Her indleder det satiriske tidskrift en smædekampagne mod den aparte filosof, der for altid ændrer hans forhold til sin hjemby og sine medmennesker.
Ærkekøbenhavneren, der elsker livet på gaderne, bliver udsat for hån, spot og latterliggørelse.
Liv Thomsen taler med filosof og forfatter Peter Tudvad om, hvad mobberiet har af konsekvenser, og går i dybden med Kierkegaards sære bog om kærlighed med leder af Søren Kierkegaard forskningscenter Pia Søltoft
Danmark gennemlever store forandringer i 1840erne
Tivoli åbner, grundloven underskrives, verden bliver mindre.
Søren Kierkegaard betragter udviklingen med skepsis.
Han frygter massekulturen og demokratiet. Samtidig er han voldsomt optaget af kristendommen.
Sørine Gotfredsen uddyber Kierkegaards syn på den enkelte og på Gud, og Peter Thielst fortæller om Kierkegaard og eksistentialismen.
I sine sidste leveår indlederSøren Kierkegaard en voldsom kamp mod den danske folkekirke og dens “levebrødspræster”. Han raser mod det hykleri, der hersker i kirkerne,og bruger meget stærke vendinger mod f.eks. Grundtvig. Thomas Fauth Hansen er PhD studerende med fokus på det man kalder “kirkekampen” eller “kirkestormen”, og han perspektiverer den ældre Kierkegaards radikale religiøse budskaber.
Ironisk nok får Kierkegaard selv en folkekirkelig begravelse, der vækker skandale, og hvor hundredvis af københavnere siger farvel til geniet.