En fortælling om Underdanmark fra guldalder til velfærdsstat.
Genudsendes fra den 15 februar, 2017 - DR K kl. 20
"29/10 2015
PRESSEMEDDELELSE
• Premiere på DR K kl. 20 onsdag 4. november 2015
• Liv Thomsen giver i sin nye historieserie i seks afsnit stemme til de fattige danskere.
Danmark har ikke altid har været et lille lykkeligt rigt land
Og vores velfærd kom ikke af sig selv og skal ikke tages for givet.
Mon ikke mange af os har haft en bedstemor eller oldefar, der har fortalt historier om at være fattig i gamle dage; om at måtte leve af grød, gå i udtrådte sko og komme ud at tjene som 13 årig. Og mon ikke mange af os har tænkt, at det lød som om det var for flere hundrede år siden. Det var det ikke. Faktisk er det i et historisk perspektiv nærmest i forgårs, at de fleste danskere levede under ringe kår. I denne serie fortæller Liv Thomsen om den forrygende udvikling fra 1830erne til 1970erne; fra guldalder til velfærdssamfund, set nedefra og op og ikke omvendt, som det ofte har været tilfældet, når det handler om de fattige. Thomsen giver stemme til Underdanmark, den anden halvdel, dem der levede i skyggen, langt fra de bonede gulve og pæne borgerhjem, og seerne vil møde seks hovedpersoner, der på hver deres måde har skildret – og nogle gange ændret – deres deres elendige forhold. I serien optræder et hav af historiske fotografier og malerier, rekonstruktioner, arkivfilm, citater, nye optagelser på museer som f.eks. Fængselsmuseet, Politimuseet, Forsorgsmuseet, Frilandsmuseet, Nationalmuseet, Arbejdermuseet, alt sammen kædet sammen af Liv Thomsens fortællerstemme, som kendes fra serier som Digtere, divaer og dogmebrødre, 1800 tallet på vrangen, Liv i renæssancen, På sporet af dronningerne etc.
Hovedpersonerne er:
Ole Kollerød, tyv, morder og halshugget på Amager Fælled i 1840
Peter Jørgensen, også kaldet Fattiggårdens skræk, fattiglem, tyv og dampbarn i 1880erne
Christian Christensen, rabarberdreng opvokset på Nørrebro i 1890erne, da panserbasser og børster sloges på hvert et gadehjørne
Marie Christensen, en af Danmarks slavinder, altså tjenestepiger, der levede under kummerlige forhold i starten af 1900 tallet, og som stiftede det der i dag er FOA
Miss Florens, én af de mange gøglere, der hutler sig igennem tilværelsen, og som tilhører en gruppe af outsidere på landevejen i 1930 -50erne
Jackie, der er prostitueret på Vesterbro i 1960-70erne. Mens Danmark bliver et velfærdsland lever hun det rå liv blandt tidens kriminelle udskud og bybumser. Blandt alle dem, som ikke får del i velfærdsgoderne.
Serien er produceret af Historieselskabet og tilrettelagt af Liv Thomsen og Charlotte Lønstrup, der kan kontaktes på 23235199 eller livthomsen@historieselskabet.dk
Pressebilleder kan hentes på DRs pressesite eller anskaffes gennem Historieselskabet.
‘Ludere, lommetyve og lirekassemænd’ fik gode anmeldelser. Læs her: