De ville dø for sagen

Olga & nazismen: Olga Eggers levede i første halvdel af 1900-tallet et moderne storbyliv som progressiv forfatter og kvindesagsforkæmper. Under besættelsen foretog hun et overraskende sindelagsskifte og sprang ud som glødende jødehader og nazist. Hvordan kan man først tro på lighed og frihed og siden tro på ulighed og massemord? Og være parat til at dø for sagen? Tilrettelæggelse Senem Arslan & Liv Thomsen

Marie & revolutionen: Marie Sofie Nielsen er en af arbejder- og kvindebevægelsens store skikkelser. I første halvdel af 1900-tallet var hun overbevist om, at revolutionen var lige om hjørnet. Hun var parat til at tage våben i hånd og dø for et socialistisk Utopia, hvor alle var lige. Tilrettelæggelse Senem Arslan & Liv Thomsen

Ellen & vorherre: Ellen Kirstine Marie Nielsen var overbevist om, at kristendommen var den sande tro og skulle udbredes til hele verden. Derfor drog hun i starten af 1900-tallet til Kina og blev der i tres år. Hun var parat til at ofre sig selv for at omvende de vantro. Sammen med en række historikere forsøger Liv Thomsen at forstå hvorfor. Tilrettelæggelse Senem Arslan & Liv Thomsen

Lise & anti-fascismen: Lise Lindbæk var krigsreporter og glødende antifascist. I første halvdel af 1900-tallet befandt hun sig i begivenhedernes centrum i Europa, og kæmpede med sin pen mod tidens fascister f.eks. general Franco i den spanske borgerkrig. Hun var parat til at dø for sagen. Liv Thomsen forsøger sammen med en række historikere at finde ud af hvorfor. Tilrettelæggelse Senem Arslan & Liv Thomsen

 

 

Næste
Næste

Et sted, to verdener