Historiemagasinet #3 Politivennen, retten til abort og da København blev wonderful
I denne episode kan jeg præsentere tre historieformidlere drevet af hjerteblod og følelsen af nødvendighed.
Plus en plakatkunstner, der står bag nogle af Danmarkshistorien mest ikoniske motiver.
I første indslag er jeg på Vestre Kirkegård i Valby for at interviewe Erik Nicolaisen Høy. Han har begået en kæmpe bedrift, en slags folkegave, nemlig ved at læse, oversætte, offentliggøre, kommentere tidsskriftet ‘Politivennen’. Det var københavnsk ugeblad, der udkom i årene 1798 til 1846 med et hav af kommentarer og klager fra borgerskabet over den uorden, der herskede i København. Erik og jeg taler om digitaliseringens glæder og om at fortælle de danmarkshistorier, man ellers ikke hører.
Lyt til ‘Politivennen, en folkegave og et evighedsprojekt’ lige her
Jeg har også været forbi Frederiksberg i København for at tale med Sarah von Essen og Dorthe Chakravarty om deres podcastserie ‘Retten til abort’. En fremragende fortælling i ni episoder om abort, sex, køn. Fra sædelighedsfejde til frigørelse og fri abort.
Den 24. maj 1973, for 50 år siden, vedtog Folketinget nemlig Lov om adgang til svangerskabsafbrydelse.
Lyt til ‘Retten til abort’ lige her
I denne udgave af historiemagasinet kan du også opleve endnu en af Daniels fine reportager. Denne gang fra Københavns museum, hvor der netop nu kan opleves en udstilling med Ib Antoni, der var verdenskendt plakatkunstner i 1950-70’erne, men hvis navn siden gik i glemmebogen.
Se filmen lige her
I må meget gerne anmelde os, selvfølgelig helst godt, like os og dele os, så vi kan blive ved med at skabe liv i historien på alle platforme
God fornøjelse.
Tilrettelæggelse: Liv Thomsen & Daniel Tarkan Nacak Rasmussen
Lyd & teknik: Per Buhl Ács
Musik: Upright Music