Det handler om utroskab, prostitution, sodomi og de grusommeste straffe, når jeg kravler ned under dynerne med historiker Kåre Johannessen. Han kalder sig privatpraktiserende historiker og er en af landets mest engagerede og medrivende historieformidlere, som du måske kender fra DRs ‘Historiequizzen’. Kåre har skrevet bogen ‘Lyst og lidenskab i middelalderen’ om seksuel adfærd i Danmark og Europa i perioden ca. 1000-1500 e.Kr. Hans pointe er ikke helt overraskende: Vi har dyrket sex siden tidernes morgen, også i middelalderen, hvor det meste ellers var forbudt og farligt ifølge den altdominerende Romerkirke. Og det har ikke været kedeligt. Det viser nogle særdeles frække kalkmalerier og skriftlige kilder.

I denne episode har jeg besøg af forfatteren Peter Løhr, der har skrevet kunstnerromanen ‘Hulemennesket’ om guldaldermaleren Johan Thomas Lundbye. Vi følger Lundbye til Rom, hvor han opholder sig fra 1845 til 1846. Her er han en del af den danske kunstnerkoloni, hvor man konkurrerer med hinanden om at blive den nye Thorvaldsen. Løhr beskriver kunstnernes kunst, bromances, voksenmobninger og voldsomme følelser i et saftigt og sanseligt sprog fuld af bandeord og farver. Og han begynder og slutter romanen med Lundbyes mystiske dødsfald som kun 29-årig under Treårskrigen – et par år efter Rom.

Verdens største runesten og en mindre, som er den ældst bevarede danske kilde. En palisade på tre til fem meter i højden, der indhegnede et areal, der svarer til 20 fodboldbaner. En skibsætning og to gravhøje, hvoraf den ene ikke er en gravhøj alligevel. Og så en kirke, hvor man har fundet de jordiske rester af en fornem mand fra vikingetiden – måske Gorm den gamle…

Der er ikke noget at sige til, at Jellingmonumenterne er udråbt til at være verdensarv – og umistelige for menneskeheden.

I denne episode har jeg besøg af forfatteren Lotte Kaa Andersen, der har skrevet bogen ‘Den inderste kerne’. Romanen er baseret på den sande historie om den danske matematiker og forsker Inge Lehmann (1888-1993), der udforskede jordens indre kerne. Som verdens første kvindelige seismolog mødte hun megen modstand i det danske naturvidenskabelige miljø, der i høj grad var en lukket herreklub. Til gengæld var Lehmann en stjerne i udlandet og forskede til hun fyldte 99 år.

I denne episode taler jeg med Peter Henningsen om den stavnsbundne bondes hårde lod i enevældens Danmark. Han er leder af Frilandsmuseet Det Gamle Danmark og har bl.a. skrevet bøgerne ‘Dengang vi var bønder ‘ (Gads Forlag) og ‘Stavnsbåndet’ (Aarhus Universitetsforlag). Stavnsbåndet betød et liv på slavelignende vilkår med godsejeren som almægtig overmagt. Søndagseksercits i timevis bag sognekirken. Bundet til sin hjemstavn på livstid uden mulighed for at søge nye udfordringer i den store verden. Sådan så livet ud for bønderne i 1700-tallets Danmark. Det var først, da den unge kronprins Frederik i 1784 uformelt overtog magten fra sin gale far og hans konservative rådgivere, at ændringen til det bedre tog sin begyndelse. Stavnsbåndets ophævelse er siden blevet fejret som den begivenhed, der gjorde bonden til en fri borger i staten – men meget tyder faktisk på, at stavnsbåndet levede videre, blot under andre former.

Teknik Per Buhl Achs. Musik: Upright Music